Netarkivet arkiverer Second life

22. februar 2011

Vikingecentret i Second LifeNetarkivet har bestilt og fået leveret 2 timers videoer fra Second Life. Disse er udført af Tommy Nilsson (alias Dr. Asp.) fra Wonderful Denmark. Tommy har stor erfaring i Second Life miljøet og har i samråd med Netarkivet sammensat i alt 44 videoer, der fylder 10,5 GB og giver 2 timers afspilning.

Second Life er en meget dynamisk verden, hvor den enkelte deltager har konstrueret sig en avatar. En avatar er her en kunstig person, der bruges i det interaktive rollespil på internettet. Med avataren bevæger deltageren sig rundt i den virtuelle verden – en verden som de også selv er med til at forme. På videoerne vises bredt fra Second Life for at give eftertiden et indblik i denne specielle verden, som det pt. ikke er muligt at indsamle ved den høstningsteknik, som Netarkivet benytter sig af.

Se udvalgte videoer (pt. 13 styk), der er lagt på YouTube.com frahttp://doctorasp.wordpress.com/2010/12/14/second-life-videoer-pa-youtube/ Og se detaljer om indsamlingen på http://doctorasp.wordpress.com/2010/11/28/pligtaflevering-af-virtuelle-verdener/

Videoerne er gemt i det almindelige Mpeg2 format og kan således afspilles på enhver PC.  Avatar navnene er anonymiserede. Det er endnu ikke muligt at låne videoerne fra Det Kongelige Bibliotek eller Statsbiblioteket på grund af adgangsreglerne for Netarkivet.