Nyhedsarkiv

20 års webarkivering i Frankrig.

18. november 2016

20aarfranskwebarkivering

I 2016 er det 20 år siden, at den franske Nationalbibliotek (BNF) og det franske Institut for audiovisuelle Medier (INA) begyndte med at arkivere websider. Samtidig er det 10 år siden den franske pligtafleveringslov også dækker materiale fra Internettet.

Til franskkyndige forskere inden for webarkivering og andre interesserede vil vi nævne, at jubilæet bliver markeret med en konference.

Netarkivet siger tillykke med jubilæet.

Netarkivet og BNF arbejder sammen omkring webarkivering. Vi benytter det samme værktøj NetarchiveSuite til at kuratere vores webhøstninger. Ud over Netarkivet og BNF er det Østrigske Nationalbibliotek (ONB), det spanske Nationalbibliotek (BNE) og siden 2016 også det norske Nationalbibliotek med i samarbejdet. Værktøjet NetarchiveSuite videreudvikles i fællesskab og kuratorerne udveksler erfaringer hen over landegrænserne.

Webarkiverings-workshop

1. august 2016

webarkiveringskursus

Arbejder du med webmateriale i din forskning? Har du behov for at arkivere web materiale for at fastholde dit forskningsobjekt? Eller vil du anvende materiale, som har været tilgængeligt på web, men nu kun findes i et webarkiv? Så er en webarkiverings-workshop måske lige det rigtige for dig.

Den 11. august arrangerer NETLAB sådan en workshop. Der er ledige pladser. Er du interesseret, kan du læse mere om workshoppen og hvordan du tilmelder dig her.

Hvem bruger Netarkivet

27. oktober 2015

HvemBrugerHvor kommer Netarkivets brugere fra? Vi har kigget i vores brugerliste og lavet en lille optælling.

Langt de fleste med ekstern adgang til Netarkivet , forskere med dokumenteret forskningsformål kan få adgang, er tilknyttet de danske universiteter. Her ses en klar overvægt af brugere fra Aarhus Universitet (cirka halvdelen af alle brugere). Af andre institutioner kan nævnes Det Kongelige Bibliotek, Udlændingeservice og Dansk Sprognævn. Også to udenlandske forskere har eller har haft adgang til arkivet. Næsten halvdelen af brugerne er tilknyttet institutter for medievidenskab og/eller internetforskning, men der er også en del med baggrund i kommunikation og statskundskab. De resterende kommer fra en bredere vifte af humanistiske studier som religionsvidenskab, dramaturgi og historie.
Det samme billede ses, når det gælder brugere med læsesalsadgang. For at få adgang på læsesalen på enten Det Kongelige Bibliotek eller Statsbiblioteket, skal man være specialestuderende.

Læs mere om adgang her.

Begivenhedshøstning om flygtningekrisen

11. september 2015

flygtninge

Flygtningestrømmen til Europa – og i de seneste dage også til Danmark – er dokumenteret i Netarkivet. Vi høster nyhedsmediernes hurtigt opdaterede indhold op til flere gange dagligt, således dækker vi nyhedsstoffet om flygtningene. Men flygtningekrisen skaber øget aktivitet på nettet andre steder end på nyhedssites – navnlig på de sociale medier.
Derfor har vi nu startet en begivenhedshøstning, der sætter bl.a. fokus på at indsamle indlæg, kommentarer med videre fra Facebook, Twitter, YouTube og andre sociale medier. Derudover kommer hjælpeorganisationers temasider og nyhedsindlæg om flygtningedebatten med i begivenhedshøstningen. I mindre omfang indsamler vi udenlandske mediers kommentarer til Danmarks holdninger og håndtering af flygtningestrømmen.

10 år med webarkivering I Danmark

26. juni 2015

Netarkivet har fejret 10 års fødselsdag

Netarkivet_10_år_gruppefoto_a_web

Den 1. juli 2005 trådte en ny pligtafleveringslov i kraft: Materiale, “offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet”, dvs. hele den danske del af internettet, var nu også omfattet af pligtafleveringen. Netarkivet blev oprettet i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.

I starten var der fokus på samlingsopbygning og udvikling af værktøjer, som kuratorerne kunne bruge til at administrere indsamlingen med. Netarkivet har tre indsamlingsstrategier: Tværsnitshøstninger, Selektive høstninger og Begivenhedshøstninger. De tre strategier supplerer hinanden for at dække den danske del af internettet så bredt som muligt.

I 2007 kom de første brugere og kurator-værktøjet NetarchiveSuite blev lanceret som Open Source værktøj. I 2008 begyndte det franske og det østrigske nationalbibliotek at bruge NetarchiveSuite og siden videreudvikledes værktøjet I fællesskab med disse to.

Siden 2012 har forskere og ph.d.-studerende mulighed for at få adgang til Netarkivet via en Wayback Machine, som er udviklet efter Internet Archives Wayback Machine.

Netarkivet fejrede 10 års fødselsdagen i forbindelse med konferencen ”Web Archives as Scholarly Ressources” med en reception med indslag fra Netarkivets 10-årige historie. Fødselsdagsgaven til Netarkivets brugere og medarbejdere var fritekstsøgning i arkivet. Indtil nu har det kun været muligt at søge i arkivet, hvis man havde bestemte url’er at søge efter.

Ditte Laursen, Kurator i Netarkivet, fortæller om Netarkivets fødselsdag i P1, den 25. juni 2015. (Ca. 1:40 inde i programmet – ca. 11:30)

Foto: Henrik Storgaard Sørensen

Netarkivet dokumenterer valgkampen

27. maj 2015

Netarkivet FV2015

Så er Folketingsvalget 2015 udskrevet og Netarkivets kuratorer har trykket på knappen for at indsamle den del af valgkampen, der foregår på Internettet. Ligesom valgkampen var begyndt for længe siden, har Netarkivet været i gang med forberedelserne til årets Folketingsvalg. Der er især fokus på de sociale medier, hovedsagelig Twitter og Facebook. Netarkivet vil indsamle Twitter- og Facebook-profiler fra kandidater, partier, kommentatorer, nyhedsmedier osv., men selvfølgelig også klassiske netsteder, der relaterer sig til folketingsvalget. Således indsamler Netarkivet i skrivende stund 1387 Twitter-profiler, 730 Facebook-profiler, 50 Linkedin-profiler, 36 Instagram-profiler. Der er indtil nu indsamlet 25 YouTube film, derudover indsamles der fra 1863 hjemmesider fra partier og kandidater samt fra nyhedsmedierne.

Netarkivet gennemfører ca. 3 såkaldte begivenhedshøstninger per år. Begivenheder, der udløser øget aktivitet på eksisterende netsteder, i dag er det især de sociale medier, eller skaber nye netsteder, giver anledning til sådan en høstning. Der findes planlagte begivenhedshøstninger, som fx et folketingsvalg, og pludselig opståede begivenheder, som fx ulykker, naturkatastrofer, terrorangreb, mv. Indsamlingen sker med webcrawleren Heritrix.

Netarkivet er klar til folketingsvalg 2015

5. februar 2015

fv2015

Et folketingsvalg er en af de planlagte begivenhedshøstninger Netarkivet foretager. Valgkampen til folketingsvalget, der senest skal foregår den 15. september 2015, er så småt kommet i gang. Netarkivet vil være med fra starten. Derfor er vi begyndt at høste sider med folketingsvalgrelateret indhold. Derudover samler vi links til blandt andet folketingskanditaters og opstillingsberettigede partiers hjemmesider og deres tilstedeværen på de sociale medier.

Netarkivet bruger erfaringer fra tidligere Folketingsvalgs- og andre begivenhedshøstninger. Vores sidste store begivenhedshøstning omkring European Song Contest i København i maj 2014 er blevet grundigt evalueret. Forskere har deltaget i selve begivenhedshøstningen og har også været med til evalueringen. Resultaterne af denne grundige evaluering indgår også i forberedelsen af den aktuelle høstning af folketingsvalget 2015.

Vi vil sætte særligt fokus på de sociale medier. Vi har identificeret links til bl.a. kandidaternes  Facebook- og Twitterprofiler og kan allerede nu konstatere, at valgkampen har flyttet sig fra Facebook over på Twitter. Vi har links til godt 700 Facebookprofiler og dobbelt så mange Twitterprofiler.

Vores høstningsteknologi er baseret på links, der indsamles af en webcrawler (høster).

Webarkiverings-workshop

9. januar 2015

archive-web-pages-840x420

Skal du i gang med et forskningsprojekt, hvor der vil indgå webmateriale? Måske forsker du i historie eller samfund og arbejder med en begivenhed, der har været massivt dækket på nettet. Måske forsker du i online fankultur. Måske analyserer du den stigende brug af sociale medier i forbindelse med et folketing- eller et kommunalvalg.

Du vil måske bruge Netarkivet, men du vil også gerne danne dig et billede af, hvad Netarkivet og webarkiver generelt er. NetLab arrangerer en række workshops, der kan hjælpe dig med at lære webarkiveringens teknikker og strategier at kende, samt få en introduktion til det arkiverede materiales kendetegn. Du vil blive introduceret til eksisterende webarkiver, men også lære værktøjer at kende, så du kan opbygge dit eget tilpassede arkiv.

En workshop er opbygget af moduler og kan sættes sammen individuelt. Et modul om webarkiveringens grundprincipper vil altid være med. Læs mere i NetLabs brochure (pdf).

Danmarks første hjemmeside

30. oktober 2014

foerste-hjemmeside

I begyndelsen af 1990’erne tog den grafiske udvikling af hjemmesiderne for alvor fart. Således kunne en hjemmeside blive ”hver mands eje”. Mange Internettjenester tilbød desuden deres kunder 5 Mb plads på deres server til at oprette en hjemmeside.

Danmarks Webmuseum har forsket i den tidlige grafiske udvikling af hjemmesider. Webmuseet nåede frem til, at Familien Madsen Smeds hjemmeside formentlig var den første private hjemmeside i Danmark. Siden er et eksempel på en ny og nem måde at præsentere sig offentlig på. De første private hjemmesider var enkelt opbygget: tekst og billeder.

I Netarkivet findes eksempler fra Familien Madsen Smeds hjemmeside i perioden 2005 – 2010.

Ifølge Webmuseet var Ingeniøren det første danske medie med en hjemmeside. Ingeniøren gik online i 1994. Netarkivet høster http://ing.dk siden 2005 og siden 2006 er siden en del af de selektive høstninger.

Kilder:

http://www.computerworld.dk/art/141692/her-er-danmarks-foerste-hjemmeside

http://webmuseum.dk/fra-alpha-til-beta/nettet-bliver-grafisk/familien-madsen-smed

Billede: webmuseum.dk

I Like

7. juli 2014

I-like

Hvilke nyheder og historier deler danskerne på de sociale medier?

”I Like” er et værktøj , der blev udviklet til et forskningsprojekt, der skal kortlægge hvilke historier danskerne deler, anbefaler og kommenterer på sociale platforme som Facebook, Twitter, Google + og Linkedin.

I Like overvåger alle større danske medier som ekstrabladet.dk, bt.dk, tv2.dk, dr.dk, politiken.dk, berlingske.dk, jyllands-posten.dk, information.dk og kristeligt-dagblad.dk. Derudover overvåger I Like en lang række mindre medier som for eksempel lokalavisen.dk, bornholm.nu, familiejournal.dk, kommunikationsforum.dk, gaffa.dk og fyens.dk.
På en  hjemmeside http://filip.journet.sdu.dk/ilike/ kan man følge med i hvilke historier danskerne deler, anbefaler og kommenterer på tværs af Facebook, Twitter, Google + og Linkedin. Forskningsprojektet indsamler over 3000 historier i døgnet.
Netarkivet arkiverer hjemmesiden ”I Like”. Således kan man også om 50 år studere, hvad danskerne delte på de sociale medier i 2014.
Selve værktøjet kan også blive interessant for Netarkivet. Måske kan vi ved hjælp af værktøjet kortlægge, hvad danskerne er mest optaget af forud for næste folketingsvalg?
I Like er udviklet af journalistisk lektor Filip Wallberg fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.